Lasagne fra middelalderen
bty

Lasagne fra middelalderen

På årets tur til Esrum lavede vi lasagne. Og det overraskede mange at man også havde pasta dengang. Men den er god nok, opskriften er fra middelalderen og, for at det ikke skal være løgn, fra England. "Take good broth and do in an earthenpot, take four of bread and make thereof paste with water and make thereof thin foils…

0 kommentarer

Vores middelalder krydder bouillon

I sidste indlæg fandt vi frem til, at der i middelalderen til tider blev brugt små hårde brød eller "kager" til at jævne og krydre saucer og supper med.Vi har ladet os inspirere af det, og har fremstillet vores egen bouillon terning, eller kryddernød, som vi bruger i madlavningen. De små og utroligt hårde kryddernødder, eller som vi kalder dem,…

0 kommentarer

Pebernødden; middelalderens vitaminpille, konfekt og bouillon terning

I December læste jeg at pebernødden skulle stamme fra middelalderen. Da det var en kage-producent som skrev det (Og der ikke blev henvist til nogen egentlige kilder), havde jeg mine tvivl om at vi havde pebernødder i middelalderens Danmark, og det ledte mig ud i et omfattende arbejde for at afdække pebernøddens historie.Så omfattende at jeg i desperation har skrevet…

0 kommentarer
Og det skete i de dage, at juleforberedelserne begyndte! : Mincemeat pie
Klar til mince!

Og det skete i de dage, at juleforberedelserne begyndte! : Mincemeat pie

I Danmark hører risengrød, peberkager og flæskesteg julen til, ligesom sild og sylte er fast inventar på højtidens frokostbord. Alle disse retter trækker spor tilbage til middelalderens køkken. Det samme gør sig gældende i udlandet - julen er tiden for de gamle traditionsrige retter, og vil man have en idé om et lands kulinariske historie skal man begynde med et…

1 kommentar

Posegrød og mad i middelalderen

I 1500-tallet rykkede en større gruppe nederlændere til Amager. De kom fra  vor tids Belgien, Luxembourg, og Flandern, og blev inviteret af ingen ringere end Christian d. 2, for at dyrke grøntsager til kongen og hans dronning. Nederlænderne medbragte en ret med et spøjst navn; Posegrød. Selvom den først er nedfældet i Danmark i 1500-og-noget, er der god grund til at tro…

0 kommentarer
Faste, fyrme og alskens fisk
Et meget typisk motiv fra 1500-tallet - kampen mellem karneval og faste.

Faste, fyrme og alskens fisk

Nu nærmer vi os påsken og dermed afslutningen på langfasten, der startede Askeonsdag og har varet i 40 dage. Det er nok de færreste, der har bemærket det, for butikkerne har jo bugnet af påskegodter siden engang i februar, og i dag er det de færreste her i Norden, der lader sig mærke med de mange faste- og abstinensdage, som…

0 kommentarer
Om at have (brød)brikker at rykke rundt med
Træsnit fra 1400-tallet (selvdateret - det har ikke været muligt at finde ud af hvor det stammer fra). I øverste venstre hjørne står der: "Bricos paruos" - Paruos er en latins endelse, der betyder noget i stil med "-fremstiller eller -mager". "Tegnsproget" hentyder til til brødbrikkernes brug. Her har vi altså fat i en brik-mager. Vedkommende har tydeligvis ikke mange brikker at rykke rundt med...

Om at have (brød)brikker at rykke rundt med

Når man brygger kommer der, udover en masse rod i køkkenet og en vis portion øl, andre biprodukter som kan bruges til at lave mad med øl. Et af de mere brugbare er gær. Da det ikke er mig, der er gruppens brygger, vil jeg ikke komme med nogle lange forklaringer om hvorfor. Jeg konstaterer bare, at der efter endt tapning-på-flaske…

1 kommentar

Fastelavnssøndag, flæskemandag og hvidetirsdag

I søndags var det fastelavn og det betyder, at vi fra i morgen - askeonsdag - går ind i dét, der i middelalderen blev kaldt langfasten. Det blev den kaldt af den simple årsag, at de 40 dage mellem fastelavn og påske var årets længste fasteperiode. Men det var så langtfra den eneste. Tælles alle fastedage sammen, bliver det til over 180…

0 kommentarer

En sur steg (Eller sursteg i eddike eller kærnemælk)

Den 19. December pyntede sursteg og en let middelaldersk salat (Og meget andet godt) på bordet ved Laugets første julefrokost. Og den mad vi vil gene dele! Sursteg som bedstemor lavede den Surstegen er en egnsret som vi stødte på i diverse kogebøger og opskrifter om traditionel Sønderjysk og Norsk mad. I Tyskland kendes den som "Sauerbraten". Kort fortalt er det…

0 kommentarer

”There is no love sincerer, than the love of food”

Det skrev George Bernard Shaw. Og det må han jo siges at have ret i. Der er i hvert fald ikke noget som mad, der kan samle mennesker og trække tråde igennem historien – krige, revolutioner eller epidemier, mad har altid været en nødvendighed. Og helst også en nydelse. Meget kan vi kun gisne om i historieforskningen, men at menneskeheden…

0 kommentarer
Luk menu

[contact-form][contact-field label=’Navn’ type=’name’ required=’1’/][contact-field label=’Email’ type=’email’ required=’1’/][contact-field label=’Besked’ type=’textarea’ required=’1’/][/contact-form]

Vi kan kontaktes om alt mellem himmel og jord. Nye spændende markeder, faglige diskussioner, spørgsmål til vores gruppe.. intet spørgsmål er for stort eller for småt.

Send os en mail via formularen, og vi vil vende tilbage til dig så hurtigt vi kan.

middelalder gruppe kontakt