Middelalder pandekager

Hvis man kigger på hvad folk søger efter af middelaldermad på Internettet, er "middelalder pandekager" utroligt højt på listen. Det giver god mening. Pandekager er nemme at lave over bål, og smager altid godt. Dog er den klassiske søde pandekage som vi kender særdeles godt i Skandinavien først kommet til noget senere. Middelalderens pandekager er et virvar af det søde og det…

0 kommentarer
Sankt Laurentius – en middelalderlig superhelt
Sankt Laurentius griller i Undløse kirke. (Billedet er taget af Roberto Fortuna).

Sankt Laurentius – en middelalderlig superhelt

I dag, d. 10. August, er Sankt Laurentius helligdag. Så godt som alle dage har en eller anden hellighed knyttet til sig. Men netop Sankt Laurentius er noget særligt i denne afkrog af nettet. For det er netop ham vi i middelaldergruppen Sankt Laurentii Laug har valgt at tage navn efter. Og hvorfor så det? - Jo, såmænd fordi han er helgen…

0 kommentarer
Faste, fyrme og alskens fisk
Et meget typisk motiv fra 1500-tallet - kampen mellem karneval og faste.

Faste, fyrme og alskens fisk

Nu nærmer vi os påsken og dermed afslutningen på langfasten, der startede Askeonsdag og har varet i 40 dage. Det er nok de færreste, der har bemærket det, for butikkerne har jo bugnet af påskegodter siden engang i februar, og i dag er det de færreste her i Norden, der lader sig mærke med de mange faste- og abstinensdage, som…

0 kommentarer
Om at have (brød)brikker at rykke rundt med
Træsnit fra 1400-tallet (selvdateret - det har ikke været muligt at finde ud af hvor det stammer fra). I øverste venstre hjørne står der: "Bricos paruos" - Paruos er en latins endelse, der betyder noget i stil med "-fremstiller eller -mager". "Tegnsproget" hentyder til til brødbrikkernes brug. Her har vi altså fat i en brik-mager. Vedkommende har tydeligvis ikke mange brikker at rykke rundt med...

Om at have (brød)brikker at rykke rundt med

Når man brygger kommer der, udover en masse rod i køkkenet og en vis portion øl, andre biprodukter som kan bruges til at lave mad med øl. Et af de mere brugbare er gær. Da det ikke er mig, der er gruppens brygger, vil jeg ikke komme med nogle lange forklaringer om hvorfor. Jeg konstaterer bare, at der efter endt tapning-på-flaske…

1 kommentar

Fastelavnssøndag, flæskemandag og hvidetirsdag

I søndags var det fastelavn og det betyder, at vi fra i morgen - askeonsdag - går ind i dét, der i middelalderen blev kaldt langfasten. Det blev den kaldt af den simple årsag, at de 40 dage mellem fastelavn og påske var årets længste fasteperiode. Men det var så langtfra den eneste. Tælles alle fastedage sammen, bliver det til over 180…

0 kommentarer
En historie om risengrød: Fra kyllinge-ret til Risalamande
Titelblad fra kogebogen "Koch und Kellermaisterey", Frankfurt am Main 1557.

En historie om risengrød: Fra kyllinge-ret til Risalamande

Selvom julen er ovre, følger her en risengrøds historie som vi afdækkede da vi i gruppen ville have risalamande på julefrokostbordet. Risalamande, som er den højt elskede julerets uofficielle navn, hedder helt officielt "Ris à l'amande", men har udover navnet intet at gøre med Frankrig. Retten er en kold risgrød blandet med flødeskum, vanille og mandler, der blev skabt i 1800-tallet.…

0 kommentarer
Luk menu