Lasagne fra middelalderen
bty

Lasagne fra middelalderen

På årets tur til Esrum lavede vi lasagne. Og det overraskede mange at man også havde pasta dengang. Men den er god nok, opskriften er fra middelalderen og, for at det ikke skal være løgn, fra England. "Take good broth and do in an earthenpot, take four of bread and make thereof paste with water and make thereof thin foils…

0 kommentarer

Middelalder pandekager

Hvis man kigger på hvad folk søger efter af middelaldermad på Internettet, er "middelalder pandekager" utroligt højt på listen. Det giver god mening. Pandekager er nemme at lave over bål, og smager altid godt. Dog er den klassiske søde pandekage som vi kender særdeles godt i Skandinavien først kommet til noget senere. Middelalderens pandekager er et virvar af det søde og det…

0 kommentarer

Æbleskiver som i de helt gamle dage

Det er efterår, og det betyder at der er en overflod af æbler. Og det er vi glade for, for det betyder at vi til Nyborg kampdage havde enorme mængder æbler at lave mad af. Søde hjælpere hjælper os med at skære - mange - æbleskiver. I middelalderen dyrkede man humoralpatologien, en ide om at sygdom eller store humørudsving stammer…

0 kommentarer

Pebernødden; middelalderens vitaminpille, konfekt og bouillon terning

I December læste jeg at pebernødden skulle stamme fra middelalderen. Da det var en kage-producent som skrev det (Og der ikke blev henvist til nogen egentlige kilder), havde jeg mine tvivl om at vi havde pebernødder i middelalderens Danmark, og det ledte mig ud i et omfattende arbejde for at afdække pebernøddens historie.Så omfattende at jeg i desperation har skrevet…

0 kommentarer
Arme riddere med gule ærter og kanel
Arme riddere med gule ærter

Arme riddere med gule ærter og kanel

I vore dage kender vi arme riddere som en sød spise bestående af tørt brød opblødt i mælk og æg, drysset med kanel og sukker, stegt i smør. I denne ret bruger vi gule ærter i stedet. Vi stødte første gang på denne opskrift i kogebogen "Danmarks ældste kogebog" fra 1616, og besluttede os for at "arme riddere med gule…

1 kommentar
Ølhistorie: “I am Gruit”
Tørrede urter af ubestemt art

Ølhistorie: “I am Gruit”

I dag associerer de fleste smagen af øl med smagen af en pilsner. Måske endda en pilsner på en varm sommerdag. Sagen er dog den, at smagen af øl er mange ting. I løbet af 1990-erne blev det moderne at eksperimentere med ingredienserne og smagsstofferne. Nogle bryggerier, og dem som eksperimenterer med hjemmebrygget øl, er endda vendt tilbage til øllets rødder i…

1 kommentar
Faste, fyrme og alskens fisk
Et meget typisk motiv fra 1500-tallet - kampen mellem karneval og faste.

Faste, fyrme og alskens fisk

Nu nærmer vi os påsken og dermed afslutningen på langfasten, der startede Askeonsdag og har varet i 40 dage. Det er nok de færreste, der har bemærket det, for butikkerne har jo bugnet af påskegodter siden engang i februar, og i dag er det de færreste her i Norden, der lader sig mærke med de mange faste- og abstinensdage, som…

0 kommentarer
Om at have (brød)brikker at rykke rundt med
Træsnit fra 1400-tallet (selvdateret - det har ikke været muligt at finde ud af hvor det stammer fra). I øverste venstre hjørne står der: "Bricos paruos" - Paruos er en latins endelse, der betyder noget i stil med "-fremstiller eller -mager". "Tegnsproget" hentyder til til brødbrikkernes brug. Her har vi altså fat i en brik-mager. Vedkommende har tydeligvis ikke mange brikker at rykke rundt med...

Om at have (brød)brikker at rykke rundt med

Når man brygger kommer der, udover en masse rod i køkkenet og en vis portion øl, andre biprodukter som kan bruges til at lave mad med øl. Et af de mere brugbare er gær. Da det ikke er mig, der er gruppens brygger, vil jeg ikke komme med nogle lange forklaringer om hvorfor. Jeg konstaterer bare, at der efter endt tapning-på-flaske…

1 kommentar

Fastelavnssøndag, flæskemandag og hvidetirsdag

I søndags var det fastelavn og det betyder, at vi fra i morgen - askeonsdag - går ind i dét, der i middelalderen blev kaldt langfasten. Det blev den kaldt af den simple årsag, at de 40 dage mellem fastelavn og påske var årets længste fasteperiode. Men det var så langtfra den eneste. Tælles alle fastedage sammen, bliver det til over 180…

0 kommentarer
Luk menu

[contact-form][contact-field label=’Navn’ type=’name’ required=’1’/][contact-field label=’Email’ type=’email’ required=’1’/][contact-field label=’Besked’ type=’textarea’ required=’1’/][/contact-form]

Vi kan kontaktes om alt mellem himmel og jord. Nye spændende markeder, faglige diskussioner, spørgsmål til vores gruppe.. intet spørgsmål er for stort eller for småt.

Send os en mail via formularen, og vi vil vende tilbage til dig så hurtigt vi kan.

middelalder gruppe kontakt