En god middelalder sovs

Vi har gennemgået hvordan middelalderens kokke og husmødre brugte brød og kager til jævning, og givet en opskrift på vores egne middelalder bouillon terninger, så det virker kun naturligt at levere opskriften på den sovs vi bruger dem i.Middelalderske sovser er lidt en historie for sig. Der er langt fra vores elskede brune sovs, til de sovser man kan finde i…

0 kommentarer

Vores middelalder krydder bouillon

I sidste indlæg fandt vi frem til, at der i middelalderen til tider blev brugt små hårde brød eller "kager" til at jævne og krydre saucer og supper med.Vi har ladet os inspirere af det, og har fremstillet vores egen bouillon terning, eller kryddernød, som vi bruger i madlavningen. De små og utroligt hårde kryddernødder, eller som vi kalder dem,…

0 kommentarer

Pebernødden; middelalderens vitaminpille, konfekt og bouillon terning

I December læste jeg at pebernødden skulle stamme fra middelalderen. Da det var en kage-producent som skrev det (Og der ikke blev henvist til nogen egentlige kilder), havde jeg mine tvivl om at vi havde pebernødder i middelalderens Danmark, og det ledte mig ud i et omfattende arbejde for at afdække pebernøddens historie.Så omfattende at jeg i desperation har skrevet…

0 kommentarer
Arme riddere med gule ærter og kanel
Arme riddere med gule ærter

Arme riddere med gule ærter og kanel

I vore dage kender vi arme riddere som en sød spise bestående af tørt brød opblødt i mælk og æg, drysset med kanel og sukker, stegt i smør. I denne ret bruger vi gule ærter i stedet. Vi stødte første gang på denne opskrift i kogebogen "Danmarks ældste kogebog" fra 1616, og besluttede os for at "arme riddere med gule…

1 kommentar
Faste, fyrme og alskens fisk
Et meget typisk motiv fra 1500-tallet - kampen mellem karneval og faste.

Faste, fyrme og alskens fisk

Nu nærmer vi os påsken og dermed afslutningen på langfasten, der startede Askeonsdag og har varet i 40 dage. Det er nok de færreste, der har bemærket det, for butikkerne har jo bugnet af påskegodter siden engang i februar, og i dag er det de færreste her i Norden, der lader sig mærke med de mange faste- og abstinensdage, som…

0 kommentarer
Om at have (brød)brikker at rykke rundt med
Træsnit fra 1400-tallet (selvdateret - det har ikke været muligt at finde ud af hvor det stammer fra). I øverste venstre hjørne står der: "Bricos paruos" - Paruos er en latins endelse, der betyder noget i stil med "-fremstiller eller -mager". "Tegnsproget" hentyder til til brødbrikkernes brug. Her har vi altså fat i en brik-mager. Vedkommende har tydeligvis ikke mange brikker at rykke rundt med...

Om at have (brød)brikker at rykke rundt med

Når man brygger kommer der, udover en masse rod i køkkenet og en vis portion øl, andre biprodukter som kan bruges til at lave mad med øl. Et af de mere brugbare er gær. Da det ikke er mig, der er gruppens brygger, vil jeg ikke komme med nogle lange forklaringer om hvorfor. Jeg konstaterer bare, at der efter endt tapning-på-flaske…

1 kommentar
En historie om risengrød: Fra kyllinge-ret til Risalamande
Titelblad fra kogebogen "Koch und Kellermaisterey", Frankfurt am Main 1557.

En historie om risengrød: Fra kyllinge-ret til Risalamande

Selvom julen er ovre, følger her en risengrøds historie som vi afdækkede da vi i gruppen ville have risalamande på julefrokostbordet. Risalamande, som er den højt elskede julerets uofficielle navn, hedder helt officielt "Ris à l'amande", men har udover navnet intet at gøre med Frankrig. Retten er en kold risgrød blandet med flødeskum, vanille og mandler, der blev skabt i 1800-tallet.…

0 kommentarer

En sur steg (Eller sursteg i eddike eller kærnemælk)

Den 19. December pyntede sursteg og en let middelaldersk salat (Og meget andet godt) på bordet ved Laugets første julefrokost. Og den mad vi vil gene dele! Sursteg som bedstemor lavede den Surstegen er en egnsret som vi stødte på i diverse kogebøger og opskrifter om traditionel Sønderjysk og Norsk mad. I Tyskland kendes den som "Sauerbraten". Kort fortalt er det…

0 kommentarer
Luk menu

[contact-form][contact-field label=’Navn’ type=’name’ required=’1’/][contact-field label=’Email’ type=’email’ required=’1’/][contact-field label=’Besked’ type=’textarea’ required=’1’/][/contact-form]

Vi kan kontaktes om alt mellem himmel og jord. Nye spændende markeder, faglige diskussioner, spørgsmål til vores gruppe.. intet spørgsmål er for stort eller for småt.

Send os en mail via formularen, og vi vil vende tilbage til dig så hurtigt vi kan.

middelalder gruppe kontakt