Om at have (brød)brikker at rykke rundt med

Træsnit fra 1400-tallet (selvdateret - det har ikke været muligt at finde ud af hvor det stammer fra). 
I øverste venstre hjørne står der: "Bricos paruos" - Paruos er en latins endelse, der betyder noget i stil med "-fremstiller eller -mager". "Tegnsproget" hentyder til til brødbrikkernes brug. Her har vi altså fat i en brik-mager. Vedkommende har tydeligvis ikke mange brikker at rykke rundt med...

Når man brygger kommer der, udover en masse rod i køkkenet og en vis portion øl, andre biprodukter som kan bruges til at lave mad med øl. Et af de mere brugbare er gær. Da det ikke er mig, der er gruppens brygger, vil jeg ikke komme med nogle lange forklaringer om hvorfor. Jeg konstaterer bare, at der efter endt tapning-på-flaske sejlede ikke så lidt skøn gær rundt i bunden af tønden.

Lækkert ser det ikke ud. Men der er liv i’ed.

Gennem tiden har der fra undertegnedes side været viet en del undren til, hvad man egentlig har brugt som hævemiddel før man lige kunne købe sådan en smart lille 50g-pakke. Der har nok været en form for surdej. Men mon ikke man også har udnyttet øllet? Om ikke andet bliver den overskydende øl-gær på denne matrikel brugt til mad med øl, navnligt brød. Og ikke hvilke som helst brød. Men brød ved navn brødbrik, eller brøddiske.

Brødbrikken: Middelalderens spiselige service

Igennem middelalderen brugte man ikke service i samme grad, som vi gør i dag. Menigmands spise-redskaber var en ske, en kniv og måske en “prikker” til at samle mad op med. Og det var dét. Den observante læser vil her studse over, at der ser ud til at mangle noget at spise af. Og det er ganske rigtigt. Der har ganske givet været en form for tallerkener og fade til mad. Men det har primært været til servering. Og i mindre og mere beskedne husholdninger har man i hvert fald ikke haft sådan noget fint stads, som personlige tallerkener. Grød og søbemad er blevet placeret i en stor skål midt på borden, og så kunne man, om-man-så-må-sige, lange til fadet. Skulle det være muligt at holde maden mere “personlig”, kunne man ty til en brødbrik, eller brøddisken som den også kaldes – en hård skive brød, eller simpelthen et fladbrød bagt til anledningen, som tjente som tallerken. Dette har været vidt udbredt. Også i de højere lag af samfundet, hvor man hører om, at disse brøddiske (med efterladenskaber af madrester, fedt og sovs) blev uddelt til de fattige efter banketter.

brødbrik
Træsnit fra 1400-tallet (selvdateret – det har ikke været muligt at finde ud af hvor det stammer fra). I øverste venstre hjørne står der: “Bricos paruos” – Paruos er en latins endelse, der betyder noget i stil med “-fremstiller eller -mager”. “Tegnsproget” hentyder til brødbrikkernes brug. Her har vi altså fat i en brik-mager. Vedkommende har tydeligvis ikke mange brikker at rykke rundt med…

Sådan nogle brøddiske (aka. fladbrød) er vældig praktiske. De er nemme at lave, velsmagende og så sparer man opvasken. Hvem er ikke glad for det!?

Opvasken bliver taget..

Opskrift: Brøddisk / brødbrik på øl-gær

Dette er en opskrift på mad med øl, der umiddelbar kun lader sig gøre på slump alt efter hvor meget gær man har og hvilke mel-typer man bruger.

Der skal bruges:

  • Gær fra brygning (alm. gær kan også bruges, hvis man ikke har en brygger) alt efter portionens størrelse ca. 1 skefuld.
  • Vand (eller øl, når man nu er i gang).
  • Honning – især hvis du bruger vand frem for øl, så gæren har noget sukker at lege med.
  • Rugmel.
  • Evt. salt og krydderier – dette er især hvis brødet skal bruges som fladbrød, frem for brøddisk – brøddisken samler smag fra dét man spiser af den. Derfor har man næppe oprindeligt krydret dem.

Gær og honning røres ud i væsken (hvis du insisterer på olie og krydderier tilsættes de også nu). mel tilsættes indtil dejen er fast og kan æltes uden at klæbe for meget. Men den skal heller ikke være helt tør. Dæk dejen med et klæde og stil lunt til hævning i mindst halvanden time, gerne flere timer. Dejen kan også sagtens hæve hele dagen, hvis den står køligt. Når dejen er hævet godt, formes den til flade brød. Der må gerne æltes ekstra mel i dejen, så den bliver ret fast. Det skal blive godt hårde og tætte brød, så de ikke bliver gennemvædet – ikke noget med “sej og luftig krumme” her!

mad med øl dej gær

Størrelse og tykkelse på brødet er efter behag. Igen er det balancen mellem at de skal være så tykke, at væden fra maden ikke umiddelbart siver igennem, men samtidig skal de kunne gennembages uden at blive sorte. Bag dem på en hed pande på begge sider over åben ild. Eller kogeplade.

Et Voilá – spiselige tallerkener! (anbefales IKKE til suppe!)

Her i fastetiden er de meget velegnede til sild – for man spiser jo selvfølgelig ikke kød i fasten! (Mere om det inden påske.. Heldigvis må man godt spise mad med øl)

Brøddisk med sild. Meget autentisk.

Del dette indlæg med dine venner :)

Måske vil du også læse...

Hypocras

Man drak da ikke cocktails i middelalderen?… Gjorde man?! Bevares, der skal en del god vilje til for at kalde hypocras for en cocktail. Men

Læs mere »

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 − eight =