Fastelavnsbollerne er spist og vi er nu i den periode, der i middelalderen blev kaldt “langfasten”. Det er, som navnet antyder, årets længste fasteperiode, der strakte sig fra fastelavn og frem til påskesøndag.
Du kan læse mere om middelalderens fasteperioder her og her.
Høj som lav fastede, men der kunne være stor forskel på hvad fastemenuen betod af. Hvor jævne mennesker på landet måtte tage til takke med hvad forrådskammeret rummede sidst på vinteren, kunne de rige flotte sig med ekstravagante retter og erstatte de animalske produkter med andre lækkerier.
En af dem, der fjernede kødet fra menuen, men næppe led afsavn af den grund, var den italienske kunstner Michelangelo. På bagsiden af et brev dateret 18. Marts 1518 har han skrevet tre menuer, og som et ekstra pædagogisk værktøj, måske til en illiterær tjener, har rennæssancekunstneren tilføjet en lille tegning af retterne.
Herunder følger menuerne transkriberet og oversat:
Pani dua [to brød, her er nok tale om små brød/boller]
Un bochal di vino [en kande vin]
Una aringa [en sild]
Tortegli [tortellini]
———————
Una ‘nsalata [en salat]
Quatro pani [fire brød]
Un bochal di tondo [en kande tondo – en vin produceret ved den toskanske by Seravezza]
E un quartuccio di bruscho [en lille kande tør rødvin]
Un piattello di spinaci [en stor tallerken spinat]
Quatro alice [fire ansjoser]
Tortelli [tortellini]
———————-
Sei pani [seks brød]
Dua minestre di finochio [to (portioner?) stuvning/supper af fennikel]
Una aringa [en sild]
Un bochal di tondo [en kande tondo]
Min oversættelse er baseret på Julian Brooks engelske oversættelse af Lucilla Bardeschi Ciulich transkribering (tilsat mit eget kendskab til italiensk og middelalderens madkultur).
Selvom menuerne er simple, bærer de præg af at være udtænkt af en mand, der var vandt til at spise godt og havde midler til sin rådighed. De viser os at man også i middelalderen gik op i den mad man spiste og selv i fastetiden tilstræbte en vis variation.
Sammenlignet med mange af de retter og menuer vi ellers kender fra perioden er denne menu overraskende simpel – den er et godt eksempel på det mere beskedne hverdags hushold ført af en kunstner (om end en kunstner, der var anerkendt af paver og fyrster).
Dog skal vi i en dansk kontekt huske at vi her befinder os under varmere himmelstrøg, hvor vinen kunne hentes rundt om hjørnet og man kunne høste den første spæde salat i det tidlige forår. For langt den største del af europas befolkning så fastekosten ganske anderledes ud.
