Og det skete i de dage, at juleforberedelserne begyndte! : Mincemeat pie
Klar til mince!

Og det skete i de dage, at juleforberedelserne begyndte! : Mincemeat pie

I Danmark hører risengrød, peberkager og flæskesteg julen til, ligesom sild og sylte er fast inventar på højtidens frokostbord. Alle disse retter trækker spor tilbage til middelalderens køkken. Det samme gør sig gældende i udlandet - julen er tiden for de gamle traditionsrige retter, og vil man have en idé om et lands kulinariske historie skal man begynde med et…

1 kommentar

Krukkeærter

Krukkeærter er egentlig bare et andet ord for gule ærter krydret med lidt peberkage. Gule ærter var en meget brugt spise i Danmarks middelalder. De gule flækærter var noget alle kunne få fat i, og så kunne de holde sig i evigheder. Peberkagerne er i vores gruppe også kendt som middelalderens bouillonterning. De var små, hårde og smagfulde, og blev…

0 kommentarer
Arme riddere med gule ærter og kanel
Arme riddere med gule ærter

Arme riddere med gule ærter og kanel

I vore dage kender vi arme riddere som en sød spise bestående af tørt brød opblødt i mælk og æg, drysset med kanel og sukker, stegt i smør. I denne ret bruger vi gule ærter i stedet. Vi stødte første gang på denne opskrift i kogebogen "Danmarks ældste kogebog" fra 1616, og besluttede os for at "arme riddere med gule…

1 kommentar

Posegrød og mad i middelalderen

I 1500-tallet rykkede en større gruppe nederlændere til Amager. De kom fra  vor tids Belgien, Luxembourg, og Flandern, og blev inviteret af ingen ringere end Christian d. 2, for at dyrke grøntsager til kongen og hans dronning. Nederlænderne medbragte en ret med et spøjst navn; Posegrød. Selvom den først er nedfældet i Danmark i 1500-og-noget, er der god grund til at tro…

0 kommentarer
Faste, fyrme og alskens fisk
Et meget typisk motiv fra 1500-tallet - kampen mellem karneval og faste.

Faste, fyrme og alskens fisk

Nu nærmer vi os påsken og dermed afslutningen på langfasten, der startede Askeonsdag og har varet i 40 dage. Det er nok de færreste, der har bemærket det, for butikkerne har jo bugnet af påskegodter siden engang i februar, og i dag er det de færreste her i Norden, der lader sig mærke med de mange faste- og abstinensdage, som…

0 kommentarer
Om at have (brød)brikker at rykke rundt med
Træsnit fra 1400-tallet (selvdateret - det har ikke været muligt at finde ud af hvor det stammer fra). I øverste venstre hjørne står der: "Bricos paruos" - Paruos er en latins endelse, der betyder noget i stil med "-fremstiller eller -mager". "Tegnsproget" hentyder til til brødbrikkernes brug. Her har vi altså fat i en brik-mager. Vedkommende har tydeligvis ikke mange brikker at rykke rundt med...

Om at have (brød)brikker at rykke rundt med

Når man brygger kommer der, udover en masse rod i køkkenet og en vis portion øl, andre biprodukter som kan bruges til at lave mad med øl. Et af de mere brugbare er gær. Da det ikke er mig, der er gruppens brygger, vil jeg ikke komme med nogle lange forklaringer om hvorfor. Jeg konstaterer bare, at der efter endt tapning-på-flaske…

1 kommentar

Fastelavnssøndag, flæskemandag og hvidetirsdag

I søndags var det fastelavn og det betyder, at vi fra i morgen - askeonsdag - går ind i dét, der i middelalderen blev kaldt langfasten. Det blev den kaldt af den simple årsag, at de 40 dage mellem fastelavn og påske var årets længste fasteperiode. Men det var så langtfra den eneste. Tælles alle fastedage sammen, bliver det til over 180…

0 kommentarer
En historie om risengrød: Fra kyllinge-ret til Risalamande
Titelblad fra kogebogen "Koch und Kellermaisterey", Frankfurt am Main 1557.

En historie om risengrød: Fra kyllinge-ret til Risalamande

Selvom julen er ovre, følger her en risengrøds historie som vi afdækkede da vi i gruppen ville have risalamande på julefrokostbordet. Risalamande, som er den højt elskede julerets uofficielle navn, hedder helt officielt "Ris à l'amande", men har udover navnet intet at gøre med Frankrig. Retten er en kold risgrød blandet med flødeskum, vanille og mandler, der blev skabt i 1800-tallet.…

0 kommentarer

En sur steg (Eller sursteg i eddike eller kærnemælk)

Den 19. December pyntede sursteg og en let middelaldersk salat (Og meget andet godt) på bordet ved Laugets første julefrokost. Og den mad vi vil gene dele! Sursteg som bedstemor lavede den Surstegen er en egnsret som vi stødte på i diverse kogebøger og opskrifter om traditionel Sønderjysk og Norsk mad. I Tyskland kendes den som "Sauerbraten". Kort fortalt er det…

0 kommentarer

”There is no love sincerer, than the love of food”

Det skrev George Bernard Shaw. Og det må han jo siges at have ret i. Der er i hvert fald ikke noget som mad, der kan samle mennesker og trække tråde igennem historien – krige, revolutioner eller epidemier, mad har altid været en nødvendighed. Og helst også en nydelse. Meget kan vi kun gisne om i historieforskningen, men at menneskeheden…

0 kommentarer