I August tog vi på endnu en camping-middelaldertur. Denne gang i Mårslet, på Marias søsters skønne landbrug, hvor vi fik lov til at slå vores lejr op i deres baghave.
Martin og Louise havde aftalt at give tinstøbning et skud, så det brugte de det meste af weekenden på.
Og resultater blev så fint. Vi har længe gerne villet have nogle tin-mærker af riste som gruppens medlemmer kan sy på deres tøj. Lidt ligesom middelalderens pilgrimsmærker i tin, som man syr på sin hat hvis man har besøgt et helligt sted eller gået en pilgrimsrute.
Så nu har hele gruppen fine små tinmærker af riste, som kan sys på hatte, strudhætter, jakker eller hvad ved jeg.
Og hvorfor er det vi gerne vil have riste? Jamen det er jo fordi at gruppens helgen er Sankt Laurentii, en katolsk helgen som blev ristet over den sagte ild (Og i øvrigt er helgen for alle kokke – og de forbrændte). Så nu kan vi bryste os af at have ham med os.