Om at have (brød)brikker at rykke rundt med
Træsnit fra 1400-tallet (selvdateret - det har ikke været muligt at finde ud af hvor det stammer fra). I øverste venstre hjørne står der: "Bricos paruos" - Paruos er en latins endelse, der betyder noget i stil med "-fremstiller eller -mager". "Tegnsproget" hentyder til til brødbrikkernes brug. Her har vi altså fat i en brik-mager. Vedkommende har tydeligvis ikke mange brikker at rykke rundt med...

Om at have (brød)brikker at rykke rundt med

Når man brygger kommer der, udover en masse rod i køkkenet og en vis portion øl, andre biprodukter som kan bruges til at lave mad med øl. Et af de mere brugbare er gær. Da det ikke er mig, der er gruppens brygger, vil jeg ikke komme med nogle lange forklaringer om hvorfor. Jeg konstaterer bare, at der efter endt tapning-på-flaske…

1 kommentar

Øl på blog

Velkommen til vores øl blog. Jeg synes, det var pænt gjort at præsentere bryggerstaben hos Sankt Laurentii Laug og forklare, hvad pokker denne øl blog skal gøre godt for - og ikke mindst hvorfor DU skal læse med her på siderne. Bag tasterne på denne første bryggerblogpost sidder Søren, der har brygget mjød i nogle år og på det seneste…

0 kommentarer

Christine af Pizan – En middelalder-feminist

I dag er det kvindernes kampdag. Og hvad har dét så at gøre med middelalder og mad, spørger den observante læser. Ikke så meget, faktisk, er svaret. Udover at der fandtes kvinder i middelalderen og flere af dem faktisk bevægede sig ud i noget, der kunne minde om agitation for kvinderettigheder. En af dem er Christine de Pizan. Hun blev…

0 kommentarer

Fastelavnssøndag, flæskemandag og hvidetirsdag

I søndags var det fastelavn og det betyder, at vi fra i morgen - askeonsdag - går ind i dét, der i middelalderen blev kaldt langfasten. Det blev den kaldt af den simple årsag, at de 40 dage mellem fastelavn og påske var årets længste fasteperiode. Men det var så langtfra den eneste. Tælles alle fastedage sammen, bliver det til over 180…

0 kommentarer
En historie om risengrød: Fra kyllinge-ret til Risalamande
Titelblad fra kogebogen "Koch und Kellermaisterey", Frankfurt am Main 1557.

En historie om risengrød: Fra kyllinge-ret til Risalamande

Selvom julen er ovre, følger her en risengrøds historie som vi afdækkede da vi i gruppen ville have risalamande på julefrokostbordet. Risalamande, som er den højt elskede julerets uofficielle navn, hedder helt officielt "Ris à l'amande", men har udover navnet intet at gøre med Frankrig. Retten er en kold risgrød blandet med flødeskum, vanille og mandler, der blev skabt i 1800-tallet.…

0 kommentarer

En sur steg (Eller sursteg i eddike eller kærnemælk)

Den 19. December pyntede sursteg og en let middelaldersk salat (Og meget andet godt) på bordet ved Laugets første julefrokost. Og den mad vi vil gene dele! Sursteg som bedstemor lavede den Surstegen er en egnsret som vi stødte på i diverse kogebøger og opskrifter om traditionel Sønderjysk og Norsk mad. I Tyskland kendes den som "Sauerbraten". Kort fortalt er det…

0 kommentarer

”There is no love sincerer, than the love of food”

Det skrev George Bernard Shaw. Og det må han jo siges at have ret i. Der er i hvert fald ikke noget som mad, der kan samle mennesker og trække tråde igennem historien – krige, revolutioner eller epidemier, mad har altid været en nødvendighed. Og helst også en nydelse. Meget kan vi kun gisne om i historieforskningen, men at menneskeheden…

0 kommentarer