hildegard

I anledning af kvindernes internationale kampdag ser vi nærmere på en absolut badass fra middelalderen: Hildegard af Bingen!

Hildegard af Bingen blev født omkring 1098 i Bermersheim, som (nok) tiende barn i en lavadelig familie.
Fra en tidlig alder begyndte hun at at få dét, hun kom til at beskrive som visioner fra Gud i form af det levende Lys.

Det er ikke til at sige om det var på grund af disse visioner, at hun i en meget ung alder blev sendt til Benediktinerklostret i Disibodenberg.
Selvom kilderne ikke siger noget om at hendes visioner blev mødt med mistro, er det nærliggende at tro, at hendes forældre har opfattet dem som en udfordring på ægteskabsmarkedet og derfor valgt klosterlivet for lille Hildegard. Og hvilket held for hende (og for os), for i begyndelsen af 1100-tallet kunne man næppe finde et bedre sted for en intelligent og lærerlysten pige.

Hildegard lærte at læse og skrive (også noder) og gennem resten af sit liv opretholdt hun en helt vanvittig produktivitet. Hun skrev om mange forskellige emner inden for kristen filosofi og mysticisme, hun skrev om sine visioner og hun komponerede noget af det smukkeste musik fra middelalderen, som stadig bliver spillet i dag.
Inspirationen fik hun, efter eget udsagn, fra sine visioner. Som hun skrev i et brev:

som solen, månen og stjernerne viser sig i vandspejlet, sådan tager tekster, prædikener, dyder og menneskelige handlinger form for mig og glimter” (egen oversættelse).

Det var dog ikke alt, der var guddommelige visioner. Hendes værker Physica og Causae et Curare er videnskabelige værker, baseret på hendes store erfaring fra klosterets hospital og sikkert også med inspiration fra de mange bøger hun har haft adgang til.
Det er ikke helt ufortjent at hun af nogen betragtes som grundlæggeren af  naturvidenskaben i Tyskland. 

En noget senere gengivelse af Hildegard, hvor kunstneren i baggrunden hinter til hendes store viden om lægeurter.

En gudsbenådet hustler

Selv hvis man ikke tror på, at Hildegard modtog visioner fra Gud, så må man anerkende at hun var utrolig intelligent og kunne finde ud af at få sin vilje igennem.

Da hun ville forlade Benediktinerklostret og starte sit eget kloster sagde abbeden ‘nej’, han ville beholde den allerede kendte mystiker som priorinde (altså underordnet ham). Det fandt Hildegard sig ikke i og henvendte sig i stedet til ærkebiskoppen, som gav hende lov til at starte sit eget kloster.
Abbeden var dog ikke færdig med at lægge hindringer i vejen, og her var det at Hildegard – meget belejligt – blev ramt af en mærkelig paralyserende sygdom, der tydeligvis var et udslag af Guds vrede over at hun blev forhindret i at opbygge det kloster han ønskede…

Nu var abbeden nødt til at give sig og i 1150 flyttede nonnerne til et kloster i Rupertsberg, hvor Hildegard blev abedisse.
I 1165 grundlage hun sørme et mere i Eibingen på den anden side ar Rhinen. To gange om ugen sejlede hun over Rhinen for at se til klosteret. Hun var tydeligvis en micromanager.

Kvindekamp og religiøsitet

Men det er ikke altid let at være en begavet kvinde. Det er det ikke i dag og det var det heller ikke i middelalderen.
Der er dog ikke meget, der tyder på at Hildegard lod sig begrænse (eller i nævneværdig grad blev begrænset) af sit køn. 
Derimod var hun i mange år bange for sine visioner fra Gud og delte dem ikke med nogen, før hun i en periode blev syg, og følgeligt konkluderede at det kun kunne være en straf fra Gud, for at hun trodsede hans vilje. Herefter gik hun i gang og dikterede igennem de næste mange år sine visioner til munken Volmer, der nedskrev dem.

Frontispicen i værket "Scivias" viser Hildegard, der modtager visioner, mens munken Volmer ser noget forbløffet til (ideen er nok, at han tager noter). Illumination fra 1150'erne.

Hendes teologiske arbejde med sine visioner er omfattende og strækker sig over flere værker. Centralt står at hun, i tråd med middelalderens generelle tanker, så verden og universet som en helhed der var skabt og systematiseret af Gud og derfor også omfattet af uendelig kærlighed. 
For at forklare dette gjorde hun ofte brug af allegoriske figurer til at illustrere f.eks. Guddommelig Kærlighed eller Visdom, og disse fingurer var kvindelige.

Også i sine musikalke kompositioner gav Hildegard kvinderne en prominet stemme. Ikke alene komponerede hun en del til kvindestemmer – det giver god mening i et nonnekloster – hun komponerede også et moralsk syngespil (meget mere spændende end det lyder), hvor en sjæl (kvindestemme) er splittet mellem de klassiske dyder (17 kvindestemmer) og djævelen (mandestemme (LOL)). 

Hildegard prædiker for sine nonner. Bemærk at hun holder en hyrdestav, der indikerer at hun er hyrden og flokkens leder. Illumination fra 1200-tallet.

Hildegard af Bingen samlede en gruppe af kvinder omkring sig. De havde adgang til lærdom og kunst og forventedes at dygtiggøre sig inden for hospitalsvæsen, havebrug, sang, illumination og skrivning.

Selv fortsatte Hildegard med at skrive frem til sin død i 1179. Bl.a. er hun ophavskvinde til en af de få beskrivelser af kvinders seksualitet, der findes fra  middelalderens Europa. For, ja, det var en nonne, der var den første kvinde til at beskrive den kvindelige orgasme.

Hildegard af Bingen var i alle henseender en bemærkelsesværdig kvinde, som spillede en prominent rolle inden for både teologi og videnskab i middelalderens Europa.
I 2012 blev hun helgenkåret og samme år blev udnævnt til kirkelærer i den Romerskkatolske Kirke.

Illumination fra "Scivias". Universet, som Hildegard så det i sine visioner. Der er noget umiskendeligt feminint over det...

Del dette indlæg med dine venner :)

Måske vil du også læse...

Kyndelmisse

Kyndelmisses knude I går var det Kyndelmisse, men det er først i dag at kyndelmisses knude, som det lyder i St. St. Blichers “Det er

Læs mere »

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

19 − seventeen =